Som litterær blogger sker det (eller i hvert fald som denne litterær blogger), at man får tilsendt bøger eller tidsskrifter, der er inciterende og mærkværdige på samme tid. Et eksempel på dette er Halfdan Pisket og Fryd Frydendahlsmashup af af en bog – Vinter hedder den – der udover at være en sammenstilling af tegninger og billeder, ligeledes rummer vilde tekster af Bjørn Rasmussen og Christina Hagen.
Bogen præsenteres lidt ironisk som endnu en samtalebog ”lige til gavebordet hos onkel Peter”, men det er den nok alligevel langt fra. Imidlertid må den meget gerne ligge under mit juletræ, selvom jeg stadig har svært ved helt at finde de rigtige ord for, hvilken type af bog, det så i grunden er. Ironien synes på den ene side at være bundløs samtidig med, at udtrykket forsøger at nærme sig det ærlige og ukompromitterede. Billederne er kornede, næsten grynede, af og til fyldte med ømhed og sensualitet, imens tegningerne er mere rå og fabulerende. De sidste er således også mere narrative i en forstand, imens billederne fastholder et poetisk sprog. Til sammen danner de et mytologisk præget univers, der på en og samme tid er dennesidigt og begravet i fremtiden.Efterskriftet af Asbjørn Skou benytter sig af underoverskriften (Winter is coming), hvilket leder denne læsers tanker hen på Game of Thrones, men lad nu det ligge. Under det hele lurer under alle omstændigheder en apokalyptisk stemning. Noget er på vej, eller har allerede været. Personerne på billederne stirrer på læseren, som om de ved bedre, eller har set både fortiden og fremtiden på en måde, vi endnu kun kan ane via dette indblik i mødet mellem tegning og billede. Et af billederne forestiller to drenge, de ligner brødre, og man forestiller sig, at de som brødrene Løvehjerte går en større kamp i møde. Men hvilken kamp forbliver uvist. Vinteren kommer i hvert fald. Kun et billede rummer mere håb. Igen en dreng i et mere lyst billede omgivet af grene med formentlig små spirende blade. Men så igen paralleltegningen til dette billede er dyster og grum og forestiller hyænelignende dyr, fra hvis øjne en røg stiger op. Og grenene er i øvrigt ikke kun spirende og håbindgydende, de er også uhyggelige, omklamrende, som om naturen er ved at tage over.
Både Hagens og Rasmussens tekst hedder ”Vinter”. Hagens er på engelsk og en del af hendes formentlig kommende boyfriend-projekt. Afslutningen på teksten lyder: ”Sooner or later it will be winter. Bf tells me to enjoy the Summer,/ it’s the time for joy and being careless. Let’s eat outside today,/ strawberrys, cream cheese and crackers, a beetle in my juice. I wanna/ live on the bottom of a freezer and take him with me./ Ice crystals in my hand, nobody speaks,/ people really will die, make friends with popsicles and lamp chops.”
Det er ikke bare galgenhumor, men også dyster frostpoesi. Vi er på en måde på den anden side af apokalypsen i en ny form for Edens have, men en have hvor uskylden for længst er sat over styr, og hvor seksualitet ikke længere er determineret ud fra en bestemt forestilling om køn.
Skulle man være interesseret i mere, kan man finde og købe bogen via det lille forlag Gladiators hjemmeside. Gladiator, hvis bøger jeg ikke havde kendskab til før nu, men som ser ud til at fortjene megen mere omtale.
Læs mere om bogen her, hvor Frydendahl og Pisket bliver interviewet til VICE Denmark.