Pressemeddelelse:
Tre af Danmarks bedste prosalyrikere, heraf de to fra Aarhus - indtager scenen og læser op i LitteraturStedet på Åby Bibliotek. I forbindelse med arrangementet etableres der i oktober måned en udstilling i LitteraturStedet, hvor de tre forfatteres værker, der også rummer billeder, bogværk og performance, præsenteres.

Man kommer i godt selskab, når Åby Bibliotek modtager hele tre digtere, der alle har høstet anerkendelse for deres forfatterskaber, herunder fra Statens Kunstfond. Arrangementet, hvor de tre digtere kommer og læser op af deres værker, løber af stablen tirsdag den 8.oktober kl.19.00, Åby Bibliotek, Ludvig Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj.
Aarhusforfatteren Louis Jensen var oprindelig arkitekt, men er mest kendt for sine mange fantastiske og finurlige børnebøger og ikke mindst for de firkantede historier. Louis Jensen har også skrevet digte og romaner, og i forfatterskabets første år var det især digte. Louis Jensen debuterede tilbage i 1980.
Eske K. Mathiesen er uddannet folkemindeforsker og har siden debuten i 1973 skrevet over 20 digtsamlinger, hvor enkelhed og sproglig ligefremhed er karakteristisk. Eske K. Mathiesen digtning består endvidere af lyriske gendigtninger, historier, eventyr, essays samt udgivelser om folkeminder.
Carsten René Nielsen har en kandidatgrad i dansk og kunsthistorie og skriver hovedsageligt digte, men tillige fine prosahistorier og essays. Carsten Rene Jensen, der debuterede i 1989, er blevet kaldt ”hverdagsmodernist", blandtandet fordi han skriver fra et jordnært perspektiv i et sanseligt og udtryksfuldt billedsprog.
Vær med til en spændende aften på Åby Bibliotek.
Arrangør: Åby Bibliotek og Åby Biblioteks Venner
Tilmelding via hjemmesiden fra mandag den 23. september
Pris: kr. 25