En aftale er en aftale er en aftale her
i januar føles livet med et fuldstændigt retningsløst
og sneen har lagt sig som en dæmper på det skud
frosten sprænger din søvn med.
Trætheden er et krater ned i kroppen.
Et par nætter uden mørket får det hele til at melde sig
så tilfældigt og fuldstændigt uden betydning som det også er:
Blodpropper, eksamener, e-mails, smartphones, Facebook.
Fingrene på din bevidsthed fordelt i teknik
og den evindelige strøm af passiv socialitet
der trækker livet og lortet helt og aldeles ud af dig.
Der er så mange planer at det virker planløst.
Du er urolig og skammer dig over de aftaler,
som du af forskellige grunde åbenbart har glemt
og folk ringer og kalder og skriver – der gik tiden forbi dig igen
og enten er det stress eller hukommelsen der svigter
men herude, hvor tiden er gået af led, er udsigten sjældent særlig sjov.