Forleden havde Lars Bukdahl en Facebook-update, hvor han efterlyste året mest morsomme bøger. Umiddelbart faldt mine tanker på Claus Beck-Nielsens Mine møder med de danske forfattere, som jo stadigvæk er uhyre morsom, men skulle man pege på digtsamlinger, kunne man pege på Bue P. PeitersensJuice og It's. Som man måske allerede kan fornemme på titlerne er opfindsomheden stor, og det gælder generelt for Peitersens digte og digtsamlinger, hvor bogformatet også bliver udsat for nye og skægge prøvelser, som man fx kan se af billederne nedenfor. Bogens It's er således pakket ind i stribet slikpapir og plastfolie. Det første digt, efter udpaktningen af bogen, finder man bag et transparent og blåstribet stykke "madpapir", og det lyder: "Er du kæk?/ Er du kæk?/ Du kikker ind med/ kasseøjne./ Du er et spøgelse./ Er du et godt, lille spøgelse/ i dag./ Er du kæk?" Digtet ser man naturligvis først delvist gennem madpapiret, hvor det står med sine kækhed og spøger på den anden side. Sådanne kække detaljer finder man overalt i Peitersens finurlige digte, nedenfor ser man fx, hvordan jeg fremholder en "Rutevejledning til pindsvinet hvis det vil lidt rundt". Rutevejledningen ligger indfoldet i bogen i en blå lomme ligesom flere andre tekster i It's.
Juice er en digtsamling i fire suiter: "Buedigte", "Er det mig der er Afrika", "Skæg" og "Apocalypse Now". Peitersen indfører her på konceptuel vis en selvbiografisk underspillet vinkel. Buedigtene er alle skrevet på baggrund af et bue-ord, fx bueskydning elle albue, imens Afrika-suiten har digte, der hver især rummer deres igen ide, fx digtet "Bromotiver på pengesedler (50-1000 kr.)" der afsluttes således: "Dronning Alexandrines Bro forbinder/ Sjælland og Møn// på samme måde som// en 500-krone-seddel forbinder/ mig og tre pakker Summerbird Flødeboller.// Det er en meget vigtig forbindelse.// Storebæltsbroen forbinder/ Sjælland og Fyn// på samme måde som// en 1000-krone-seddel forbinder/ mig og den helt store Sportskage fra La Glace.// Det er en virkelig vigtig forbindelse." Broforbindelserne knyttes således til digterjegets forbindelser til en række lækkerier. Endnu skæggere er suiten "Skæg", der har et underliggende narrativ kørende omkring en ekspedient fra Valbys inspirationsbutik, som skægget skal være med til at forføre: "Det skæg, der er lige på trapperne, vil gøre mig mere maskulin/ Det skæg, der lige er på trapperne, vil fylde mig med selvtillid/ Det skæg, der lige er på trapperne, vil bjergtage en smuk, ung pige/ (som arbejder i Valbys inspirationsbutik)/ Det skæg, der er lige på trapperne, vil bane vejen for en familie/ Det skæg, der er lige på trapperne, vil gøre mig lykkelig".
![]()
Peitersen er ikke kun god, fordi han har mange gode ideer. Han er også god, fordi ideerne og den originale underfundighed lader sig både se og høre helt ned i og ind i sproget. Fundamentalt set er formuleringen "skæg på trapperne" bare utrolig morsom (synes denne læser i hvert fald). Jeg kan desuden vældig godt lide den måde, som Peitersen leger med det selvbiografiske, dvs. lader koncept og selvbiografi folde sig ind i og ud af hinanden, fx når han lige efter dette digt, der hedder "Udfald 2" lader siden pryde med et billede af forfatteren, hvor læseren kan se forfatteren se sig selv i næsten fuld person i et spejl: "At sende et nyanlagt skæg/ halvt ind til læseren// er ikke// som at sende vedkommende ud/ på dybt vand;// derimod vil det dreje forfatteren/ 180 grader rundt,/ så han nu står ansigt til ansigt/ med førstnævnte,/ lige her for eksempel:".
![]()
![]()
Peitersen er ikke kun god, fordi han har mange gode ideer. Han er også god, fordi ideerne og den originale underfundighed lader sig både se og høre helt ned i og ind i sproget. Fundamentalt set er formuleringen "skæg på trapperne" bare utrolig morsom (synes denne læser i hvert fald). Jeg kan desuden vældig godt lide den måde, som Peitersen leger med det selvbiografiske, dvs. lader koncept og selvbiografi folde sig ind i og ud af hinanden, fx når han lige efter dette digt, der hedder "Udfald 2" lader siden pryde med et billede af forfatteren, hvor læseren kan se forfatteren se sig selv i næsten fuld person i et spejl: "At sende et nyanlagt skæg/ halvt ind til læseren// er ikke// som at sende vedkommende ud/ på dybt vand;// derimod vil det dreje forfatteren/ 180 grader rundt,/ så han nu står ansigt til ansigt/ med førstnævnte,/ lige her for eksempel:".
Summa summarum: Jeg er ikke så meget til award-shows og den slags (læs: folk der slikker sig selv og hinanden i r....) og synes generelt, at alle de nystiftede litteraturpriser, store som små, er en smule latterlige og symptomale for vores tid, men herregud, hvis det kan få flere til at læse (god) litteratur, så skal jeg ikke stå i vejen for en spontan en af slagsen: ÅRETS SKÆG i 2013 går for poesi-delen til Bue P. Peitersen, imens Beck-Nielsen får tildelt sit prosa-skæg i graven.
![]()
![]()
