Aldrig i verdenshistorien har vi været så politiske, uden at det handler en skid om politik. Borgen, Bag Borgen og Clement Kjersgaard tværet ud over hele sendefladen. Læber så store som en statsminister. Jeg er ved at blive ædt stort set hver eneste aften, når fjernsynet tændes. Vi kerer os ikke om, hvad de siger, så længe der er fart i læberne. Ingen skal have lov til at tale ud, for de har alligevel ikke noget på hjertet. Vi er jo alle politikere, undtagen Clement. Han er suverænen og behersker undtagelsestilstanden. Der er ingen forskel på Paradise Hotel og Debatten. Det handler om det samme. Værten (ikke verden). Spillet. Taleretten. At blive trukket igennem retorikkens gabestok påny. Men derinde i mundvigen aner jeg uråd. Der er det hvide uudforskede område, man kalder fremtiden. På det kan man måske skabe politik?
↧